Den fjerde statsmagt
Medierne bliver også mange gange kaldt for den fjerde statsmagt efter tre andre statsmagter:
Den lovgivende magt (Folketinget)
• den udøvende (regeringen) og
• den dømmende magt (domstolene).
Grunden til at mange kalder medierne for den fjerde statsmagt er fordi medierne har den kontrollerne rolle i samfundet,
mediernes opgave er nemlig at undersøge sager, som har samfundets interesse.Det
er i den forbindelse man også kan kalde medierne som vagthunde. En vagthund som holder øje med magthaverne og søger for at de ikke misbrugere deres magt!
I det danske demokrati vælger borgerene
nogle politikere som skal styrer landet, men hvis demokrati skal fungere er det
vigtigt at politikeren står op får det ansvar som borgrene har givet dem så her
medierne vigtige fordi at det er dem som kontrollere politikerne sikre at
borgrene får den nødvending viden.
Men medierne fungerer ikke som vagthunde i
andre lande, i nogle lande er medierne blevet ”censureret” det betyder at
medierne kun må skrive om de ting som behager magthaverne. I Kina for eksempel
kan journalisterne risikere at få strenge straffe hvis de skriver en artikel som
kritisere regeringen. Så censur begrænser den pressefrihed, som er en vigtigt
del af et vel fungerende
demokrati.
Den lovgivende magt (Folketinget)
• den udøvende (regeringen) og
• den dømmende magt (domstolene).
Grunden til at mange kalder medierne for den fjerde statsmagt er fordi medierne har den kontrollerne rolle i samfundet,
mediernes opgave er nemlig at undersøge sager, som har samfundets interesse.Det
er i den forbindelse man også kan kalde medierne som vagthunde. En vagthund som holder øje med magthaverne og søger for at de ikke misbrugere deres magt!
I det danske demokrati vælger borgerene
nogle politikere som skal styrer landet, men hvis demokrati skal fungere er det
vigtigt at politikeren står op får det ansvar som borgrene har givet dem så her
medierne vigtige fordi at det er dem som kontrollere politikerne sikre at
borgrene får den nødvending viden.
Men medierne fungerer ikke som vagthunde i
andre lande, i nogle lande er medierne blevet ”censureret” det betyder at
medierne kun må skrive om de ting som behager magthaverne. I Kina for eksempel
kan journalisterne risikere at få strenge straffe hvis de skriver en artikel som
kritisere regeringen. Så censur begrænser den pressefrihed, som er en vigtigt
del af et vel fungerende
demokrati.